Efter div. skriv i div. medier, regeringens opfordringer mm, vil vi også hermed gøre opmærksom på at vores løber og forældre griber i egen barm, og følger de retningslinier der er ved sygdom.
Det vil sige, ved mindre tegn på sygdom, også alm. små snotten, ondt i hals mm, så skal man blive hjemme fra træning til man er symptom-smittefri, af hensyn til sine klubkammerater.
Overholdes dette ikke, har trænerne ret til at sende løberne af isen og hjem.
Tillige vil vi gøre ekstra opmærksom på at den nye Cornavirus, Covid-19, formegentlig er kommet for at blive, og da ingen endnu har immunitet over for denne virus, beder vi jer om at vaske hænder-spritte hænder ved ankomst til hallen, tillige hver gang man har tørret eller pudset næsen.
At næsen løber en lille smule, især ved piruette-træning, kan næsten ikke kan undgås, når vi træner i kulden. Ofte tørres næsen i handsken eller i bluseærmet. Så derfor SKAL handskerne skiftes til hvert træningspas. og skal vaskes efter brug, så evt snot bortvaskes. Det samme med træningstrøjen.
Kram og og anden tæt kontakt skal også begrænses.
PT er jeg selv blevet små-snottet, og holder mig væk fra træning, Coronavirus- eller ej, således at jeg ikke smitter jer andre, lige inden en evt konkurrence eller lignende. Det tænker jeg en del vil sætte pris på.
HKF ønsker at alle tager hensyn og drager omsorg for sine klubkammerater.
Fru Formand